I en tid, hvor stillesiddende aktiviteter bliver en større og større del af hverdagen, og mange har svært ved at finde tid eller overskud til motion, er det vigtigt at nytænke, hvordan bevægelse og fysisk aktivitet kan blive en naturlig del af livet.

Det vil vi blandt andet gøre ved at spørge og inddrage den enkelte, som er ekspert på eget liv og de forhindringer, der står i vejen for at leve et liv i bevægelse.

Vi vil som kommune bestræbe os på at integrere bevægelse i alle de indsatser og tilbud, hvor det giver mening.

Bevægelse kan være meget andet end at være aktiv i en idrætsforening og deltage i sveddryppende træning. Bevægelse kan også være gåturen med hunden, tag fat leg med børnene eller at stille bilen længere væk fra arbejdspladsen.

Samtidig har vi i Skive et stort og aktivt foren-ingsliv, der ud over bevægelse og træning også tilbyder ”medlemskab” af stærke og positive fællesskaber. Der er foreningstilbud overalt i kommunen, og aktiviteterne strækker sig fra hyggelig motion til målrettet træning, og fra baby-svømning til senior-idræt.

Skive Kommune har derfor tilsluttet sig det landsdækkende partnerskab ”Bevæg dig for Livet”, hvor kommuner, idrætsforeninger, DGI og DIF samarbejder om at motivere flere til sport og bevægelse. Ved at gøre Bevæg dig for livet til et tema i sundhedspolitikken, og dermed en central del af kommunens sundhedsarbejde de næste fire år, ønsker vi både at understøtte visionen i partnerskabsaftalen, sætte et bredere fokus på bevægelse og bruge de mange muligheder partnerskabet med foreningerne giver.

"Som landmand lever jeg i perioder et lidt stresset liv. Derudover har jeg fået konstateret sukkersyge. Så man kan godt sige, at min udvikling mod et sundere liv startede med kniven mod struben."

...

"Det hele startede med et kommunalt stressforløb, som jeg har været enormt glad for. Her fik jeg kompetent input, hvordan jeg tackler travlheden i hverdagen og blev motiveret til at kigge på både motion og kost. Jeg har blandt andet lært, at også de helt små ting har stor betydning. Man behøver ikke gå all-in i motionscentret for at gøre en forskel for sig selv. Jeg er for eksempel bare begyndt at gå ture. Jeg går stavgang ud i naturen på faste tidspunkter. Når jeg har travlt på gården i sommersæsonen bliver det 2-3 gange i ugen, og i de stille perioder går jeg 5 gange i ugen."

...

"Jeg nyder at komme ud og udforske nye områder – med min kone eller bare alene. Naturen føles bare mere intens, når man er på gåben. Sene gåture om aftenen er specielt gode for mig. Der sker bare et eller andet med mig i skumringen, og jeg får både rørt mig og får ro i hovedet på en helt særlig måde. Derudover tænker jeg generelt mere bevægelse ind i min hverdag. Jeg udskifter køreture med gåture, går små omveje, når jeg går ud i marken m.v. Det kommer helt naturligt nu."

...

"Hvad kost angår er jeg som udgangspunkt livsnyder, men jeg har lært at nyde i begrænset omgang. Jeg spiser sundere, og jeg tænker over ikke at ramme mere end de max 14 genstande i ugen. Det behøver ikke være træls, og jeg kan også godt slå mig løs en gang imellem."

...

"Resultatet er, at jeg har fået styr på både mit blodsukker og mit hoved med en meget begrænset indsats. Og netop derfor synes jeg, at kommunes nye sundhedspolitik, som sigter på de små livsstilsændringer, er så fin. For det nytter virkelig noget. Det kan jeg mærke."

Søren, økologisk landmand

Publiceret 30-10-2019